Mønstret, ensfarvet, i blød bomuld, i blank og luftig silke, firkantet, trekantet, stort eller småt – tørklædet er uanset dets udformning blevet en ikonisk, fransk accessory.
I Frankrig er man vild med tørklæder! Om vinteren tager man dem rundt om halsen for at holde varmen, om sommeren binder man dem på en strandtaske, og bruger dem som pareo på stranden.
Jeg vil vædde med, at du også ejer mindst ét tørklæde og ved, hvor alsidigt det kan bruges. Men kender du historien om, hvordan tørklædet blev et ikonisk stykke tilbehør i Frankrig?
Audrey Tautou i Jean-Pierre Jeunets film "Le fabuleux destin d'Amélie Poulain"
Et stykke stof med en lang historie
Tørklædets historie går mere end 3000 år tilbage. De tidligste spor af tørklædet har man fundet på kinesiske skulpturer fra 1000. f.kr. I vesten blev tørklædet en del af soldaternes uniformer fra omkring år 200 e.kr. Efterhånden blev tørklædet også brugt af arbejderklassen. For eksempel har bondekvinder brugt tørklædet for at beskytte hovedet mod solen, når de arbejdede i markerne.
Senere er tørklædet også blevet brugt som symbol på tilhørsforhold. Tag for eksempel partisaner tørklædet, der med dets farver og mønstre viser, hvor i regionen man kommer fra, eller hvilken familie man tilhører.
I Frankrig blev tørklædet også brugt til vise tilhørsforhold for de voldelige bander - ‘apachess’ - der især terroriserede den parisiske bydel Montmartre i begyndelsen af forrige århundrede. De velklædte bandemedlemmer bar tørklæder i bestemte farver for at vise, hvilken bande de tilhørte. Og her kunne historien godt være endt, men det gør den langt fra.
Apaches bande
Tørklædet bliver til mode
Når man taler om franske tørklæder, kan man ikke komme udenom det franske modehus Hermes. Hermes var de første, der markedsførte det firkantede stykke stof som modetilbehør. De skabte deres første silketørklæde i 1937 og kvinderne i overklassen kastede sig over den nye trend. Inden længe begyndte andre franske modehuse såsom Dior, Yves Saint Laurent, Chanel og Givenchy også at sælge tørklæder som en del af deres kollektioner.
I det tyvende århundrede gik tørklædet fra at være praktisk til også at være den ting i klædeskabet, man rakte ud efter for at skabe et elegant og raffineret look.
Jane Birkin
Dansk skuespillerinde Anna Karina i Jean-Luc Godard film "Vivre sa vie"
Filmverdenen gør tørklædet kult
Tørklædets mærkværdige rejse op gennem tiden kulminerer, da det bliver kulttilbehør for 50’ernes og 60’ernes divaer.
Det vrimler med skuespillere iklædt tørklæder i 50’erne og 60’erne – både på det store lærred og når de har fri. Både mandlige og kvindelige skuespillere ses med den elegante accessory, og det inspirerer biografgængerne. For hvem vil ikke gerne ligne Brigitte Bardot, Grace Kelly eller Fred Astaire?
Siden dengang har tørklædet været en fast del af modebilledet i Frankrig, og det bliver stadig indtænkt i de mange modehuses kollektioner. I dag er der dog også mange andre mærker, der specialiserer sig i at lave smukke tørklæder i alverdens farver og print, der passer til nutidens trends.
Svensk skuespillerinde Ingrid Bergman
Bæredygtige tørklæder
En af tidens trends er bæredygtighed. En trend, som forhåbentlig er kommet for at blive. Jeg har blandt andet valgt at forhandle bæredygtige tørklæder i 100% bomuld fra Apaches Collections og Gabrielle Paris, der også sælges i Frankrig.
Både Apaches Collections og Gabrielle Paris producerer tørklæder med miljøet og gode arbejdsforhold i fokus. Farverne er azo-frie, produktionen er etisk og sikrer arbejderne ordentlige forhold og der bliver ikke produceret mere, end hvad der kan sælges.
Derfor kan du med god samvittighed tilføje et fransk tørklæde fra Petit Cadeau til din garderobe, og bære det præcis som du vil.
Vores tørklæder fra Gabrielle Paris
Photo: Pinterest og Wikipedia